I går prøvede vi at paddle et helt nyt sted nemlig Dokkedal strand. Vejret og vinden var helt perfekt, så det endte med at blive en rigtig hyggelig tur for far og søn.
Stranden på Dokkedal er helt perfekt til nybegyndere, vandet er roligt og du skal ret så langt ud før det begynder at blive dybt. Så har du ikke den helt store erfaring i at holde balancen på et paddleboard, så er dette er godt sted at starte ud for os der ikke havde nogen som helst erfaring med et standup paddleboard.
Det nye Uhrdal Toke paddleboard var ideel til forholdene her på Dokkedal og selvom William ikke før havde prøvet standup paddleboard, gik det ikke længe før han trygt kunne paddle derud af. Vi havde hørt fra nogle at supboards godt kunne være ret svære at styre i starten, men det var bestemt ikke det indtryk William havde. Efter få minutter var han nærmest en pro. Så nemt havde jeg det dog ikke selv. Det tog lidt længere tid at lære at holde balancen på paddleboardet men til sidst lykkes det og så gik det virkelig godt efterfølgende.
Området er rigtig hyggeligt, de store flotte bakker og køerne der går og grasser som viser den danske natur fra sin bedste side.
Det er bestemt ikke sidste gang at vi laver en familie udflugt til Dokkedal.

Kurv